Boschendal Chardonnay 1685 – Sydafrika

fra Lorange Vinhandel A/S

140,00 kr.

Boschendal har vundet medalje igen! Først kom guldmedaljen ved Mondial Awards i Bruxelles, efterfulgt af en guldmedalje ved Sydafrikas prestigefyldte Veritas Awards 2010. Seneste medalje er ved Mundusvini 2012, hvor Boschendal 1685 Chardonnay fik sølvmedalje.

Boschendals hvidvins-winemaker, Lizelle Gerber har en naturlig kærlighed til Chardonnay og behandler denne druesort med særlig omhu helt fra druerne hænger på vinstokkene, til vinen lagres på fade, og endelig i flasken. Lizelle har en behændig evne til at levere vine med endeløse finesser, kraftfulde og overbevisende citrusfrugter og mineraler afbalanceret af velintegreret eg. Druerne kommer fra en 17 år gammel vinmark, der ikke bliver kunstvandet. Udbyttet er meget lille, kun ca. 3.000 kg pr. ha. Vinmarken ligger ideelt på den kølige østside af Simonsberg i en stor højde.

Denne kraftige vin har en stor aroma og bouquet, der kombinerer citron, kanel, muskat med en frisk citrus og en rig tropisk frugt i smagen. Meget velafbalanceret, blød med smøragtig karakter, der stammer fra egetræsfadlagringen, fuldender smagen med stor rundhed. Ideel sammen med fisk og skaldyr, fjerkræ og bløde oste. Også god sammen med kraftige, flødesaucer.

Lorange Vinhandel A/S

Hos Lorange vinhandel tilbyder vi rødvin, hvidvin, mousserende vin, spiritus og øl, hvor kvalitet, faglighed og den gode smag går hånd i hånd.

Lorange Vinhandel er et af Danmarks ældste vinfirmaer med over 144 års erfaring.